Smykkepleje
Hold dine smykker rene og glansfulde
For at dine smykker holder sig smukke og beholder glansen, skal de plejes.
Fine smykker bør af og til rengøres, og det er nemt.
Kom dine smykker i en skål med lunkent vand og lidt opvaskemiddel. Lad dem ligge i 15-20 minutter og rengør dem derefter forsigtigt med en blød tandbørste og skyl med rent vand. Det er vigtigt at huske at rengøre indersiden af smykket, da snavs på bunden af stenene vil reducere glansen væsentligt.
Undgå desuden at smykkerne kommer i kontakt med parfume, creme, hårspray samt kemikalier og sæbe, der kan lægge en hinde på smykket, som bevirker, at glansen kan aftage.
Undgå at bære smykker i bad og under sport og havearbejde – slag og stød kan ødelægge stenens fatning.